Seden Strandby Grundejerforening

Søg
Close this search box.

Fjordens Dag 8. september 2019

Fjordens Dag 8. september inviterer igen i år til en hyggelig dag med aktiviteter for alle i Seden Strandby.

I år kommer Cirkus Flik Flak med det rigtige cirkusudstyr og lærer besøgende  børn at være cirkusartister. Dyretegneren Jens Olesen, kendt fra TV, lærer børn at tegne fjordens dyr. De kan også få en ridetur på en pony og klappe en fisk eller en kanin.

Der er gode muligheder for at smage på naturen og blive klogere på miljø og bæredygtighed. I kan også få genopfrisket jeres evner i kunsten at kunne give førstehjælp, eller hvad med et besøg hos de kulturhistoriske stande, hvor I kan blive klogere på 2000 år gamle håndværk og selv afprøve træskæring, knivmageri og knipling. Det vil selvfølgelig være muligt at få stillet sulten på pladsen. Det fulde program kan ses på https://www.fjordensdag.dk/arrangement/.

I løbet af august vil der være et program og 2 passérsedler i jeres postkasse. Har I brug for flere passérsedler eller programmer kan de hentes på pladsen mellem kl. 10 og kl. 12 lørdag d. 8. september.

Håber vi ses! Som altid satser vi på godt vejr og håber på jeres forståelse i forbindelse med de gener der ikke kan undgå at opstå på dagen

Mvh

Per Lindegaard Christensen, Leder af naturaktiviteter og Fjordens Dag