Fjordens Dag 9. september 2018

Fjordens Dag 9. september inviterer igen i år til en hyggelig dag med aktiviteter for alle i Seden Strandby.
Kom og mød troldmanden fra Samsø og alle hans dyrevenner, få en ridetur på en pony, klap en kanin og prøv cykellegebanen. Der er også gode muligheder for at smage på naturen og blive klogere på miljø og bæredygtighed. I kan også få genopfrisket jeres evner i kunsten at kunne give førstehjælp, eller dyste i en omgang stigegolf, eller hvad med et besøg hos de kulturhistoriske stande, hvor I kan blive klogere på 2000 år gamle håndværk og selv afprøve træskæring, knivmageri og knipling. Det vil selvfølgelig være muligt at få stillet sulten på pladsen. Det fulde program kan ses på https://www.fjordensdag.dk/arrangement/.
 
Hvis I ikke allerede har modtaget det, vil der snart være et program og 2 passérsedler i jeres postkasse. Har I brug for flere passérsedler eller programmer kan de hentes hos Anders Brændholt Muslingvej 37F i uge op til  eller på pladsen mellem kl. 9 og kl. 12 lørdag d. 8. september.
 
Håber vi ses! Som altid satser vi på godt vejr og håber på jeres forståelse i forbindelse med de gener der ikke kan undgå at opstå på dagen.
 
Med venlig hilsen
Lokalkoordinatorerne
Fjordens Dag